Derfor

Derfor


Inger Margrethe Larsen deltager i udstillingen Derfor med sit design "Strik halssmykke"

Derfor - Paustian 9. oktober - 1. november 2003

Mere information se Danish Crafts hjemmeside


Denne udstilling handler først og fremmest om at stille spørgsmål. Tag ikke fejl. Det er ikke tvivlen, der er årsag hertil, men nysgerrigheden. Det er nemlig denne utæmmelige faktor, der er grundstenen i det gode kunsthåndværk.

                                                                                                                                 

Curatering af møbeldesigner Louise Campbell.

Grafisk design af Jeanne Betak og Rasmus Koch.

Foto Erik Brahl.


Hvorfor er kunsthåndværk nødvendigt i det samlede designbillede?

Kunsthåndværket er per definition avant garde. Herfra trækkes den inspiration, der påvirker almindeligt industrielt design i en bredere forstand. Uden dette vækstlag og inspiration, uden frontfigurer, der tør gå nye veje, forfalder design og form til ren funktion og ingeniørteknik.

Derfor!


Hvorfor er kunsthåndværk viden?

I dagens vidensamfund, hvor verden hastigt bevæger sig fra en produktionsøkonomi til en økonomi, der er baseret på viden og know-how bliver viden en væsentlig ressource. Kunsthåndværk er viden om og en demonstration af formens og materialets muligheder.

Derfor!






Hvorfor er kunsthåndværk nødvendigt for udvikling?

‘Danish Design' er som udgangspunkt en positiv international association, der bygger på fortidens store mestre som Arne Jacobsen, Hans J. Wegner, Finn Juhl, Poul Kjærholm, Børge Mogensen og andre. Men samtidig en kliché, der låser opfattelsen af dansk kunsthåndværk fast i fortiden. Danish Crafts har derfor en udpræget interesse i at støtte en yngre generation af kunsthåndværkere, der peger frem, ikke tilbage.

Derfor!


Hvorfor er der potentiale i kunsthåndværket for dansk erhvervsliv?

Kunsthåndværk repræsenterer det unikke, det æstetiske, det følelsesmæssige, oplevelsen og den gode historie - parametre, der i højere og højere grad efterspørges af den moderne forbruger. Når kunsthåndværk markedsføres i udlandet eksporteres også et billede af Danmark. De kvaliteter, som det

danske kunsthåndværk repræsenterer er med til at give et positivt billede af Danmark udadtil. Det gavner hele Danmarks erhvervsliv.

Derfor!


Hvorfor repræsenterer dansk kunsthåndværk et fornemt billede på dansk kultur?

Dansk kunsthåndværk er indbegrebet af kvalitet, stor håndværksmæssig dygtighed og høj kunstnerisk standard - et af vores fornemste kulturelle udtryk. Kunsthåndværket er en af de ældste måder at udtrykke menneskets kulturelle identitet på.

Derfor!




Inger Margrethe Larsen deltager i udstillingen Derfor med sit design "Strik halssmykke"